torsdag den 20. januar 2011

Kålgryde med karry

Om vinteren kan jeg godt lide en gang kålgryde med kød og karry, gerne godt med karry. I denne opskrift, som jeg har fra et gammelt ugeblad, har jeg brugt skinkeschnitzler, men man kan også komme bacon i eller spise frikadeller til. Og som modspil til den stærke kål, kan jeg lide en skefuld cremefracihe, A38 eller andet syrligt mejeriprodukt. En god måde at få brugt noget hvidkål på, så man har en chance for at få det spist, i stedet for at smide det ud.

Kålgryde med karry
(2 personer)
2 skinkeschnitzler skåret i strimler
1/4 hvidkålshoved
1½-2 gulerødder
1 løg
1 æble
olie
karry
muskatnød
salt, peber
Skær kålen i fine strimler eller små stykker, skær gulerødderne i tern, hak løget og skær æblet i både. Svits kødet nogle minutter i olie og karry til det får farve. Ven derefter grønsager og æble i. Tilsæt 1 dl bouillon, salt, peber og en anelse muskat. Dæmp varmen, læg låg på og lad retten snurre svagt 5 min. Serveres med brød og chutney til.

1 kommentar:

  1. Kålgryde er altid et hit her i huset - og dejligt på en kold vinteraften :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet