tirsdag den 12. juni 2012

Grøn æggekage med asparges og chorizo


Grøn æggekage…

…ikke i betydningen uden kød, men grøn som i farven grøn. Det grønne indslag bestod af spinat og grønne asparges. Men lidt kød fik den også lov til at indeholde i form af en god chorizo skåret i skiver. Inspirationen kom fra denne blog Lidt om alt og meget om mad.


Grøn æggekage med asparges og chorizo – min version
(2 personer)
½ bdt. asparges
100 g frossen spinat
100 g chorizo
4 æg
1½ dl mælk
2 spsk mel
salt, peber
fedtstof til panden
Knæk enderne af aspargesene og skær dem i mindre stykker. Blancher dem i 30 sekunder i kogende vand, skyl dem i iskoldt vand bagefter. Afdryppes. Spinat tøs op og afdryppes. Chorizoen skæres i tynde skiver. Æg og mælk piskes sammen med mel, salt, peber og spinat. En pande varmes og fedtstof hældes på og derefter æggemassen. Asparges og pølseskiver fordeles i æggemassen. Lad æggemassen bage til den er stivnet og der næsten ikke er noget fugtigt tilbage på toppen. Læg et stort låg over panden og vend æggekagen rundt, så den kan få en tur på den anden side. Serveres med dagens salat.

2 kommentarer:

  1. Lækkert! Det skal helt klart prøves:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone,

      Ja, æggekage er næsten altid godt.

      Anne

      Slet