tirsdag den 1. marts 2016

Pandemad med hvidkål, quinoa og rød peberfrugt

Efter at familien i flere dage har fejret min fars 80 års fødselsdag med masser af god mad og hyggeligt samvær, er det atter blevet hverdag. Og dermed tid til mere enkel mad, hvilket jeg har det rigtig godt med. Jeg nyder at få en masse dejlig lækker mad andre har lavet, inklusiv mere kød end jeg plejer. Men det er altså også rart at vende tilbage til det mere enkle. Så her kommer en nem hverdagsret uden kød.




Lun kålpande med quinoa og rød peber
(1 person)
½ dl quinoa
150 g hvidkål
olivenolie
½ rød peberfrugt
en lille håndfuld oliven
1 stor tsk grøn pesto
salt, peber


Kog quinoaen efter anvisningen på pakken. Skær hvidkålen i tynde strimler, del dem evt. i to. Skær peberfrugten i tern. Svits hvidkålen i olivenolie i fem minutter, tilsæt pebertern og svits yderligere fem minutter. Vend pesto, salt og peber i kålen sammen med quinoa. Vend til sidst oliven i og varm det hele igennem. Ved serveringen rives lidt ost over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar